Holluf Pile Tornbjerg Idrætsforening
HPTI

Forældre/barn 3-4½ år


Velkommen til 1 times gymnastik for de mindste og deres forældre eller bedsteforældre. Nøgleordene for denne time er kvalitetstid med kroppen som redskab. Vi skal på dette hold lære, hvordan vi kan bruge vores kroppe til leg og sjov, som samtidig styrker kroppens motoriske udvikling. Vi starter altid timen med de små redskaber og bevæger os herefter videre til de store redskaber. Dagens træning består altid af en redskabsbane, som vil udfordre os til at: hoppe, balancere, løbe, hænge, kravle osv. Efter at have udfordret os selv og hinanden på de store redskaber, slutter holdet igen med et roligere tempo, hvor vi med hjælp fra sanglege får rundet timen af.

Gennem sæsonen vil vi opleve at vi udvikler os, og vi vil derfor også ændre på sværhedsgraden, som sæsonen skrider frem. Dog ændres der ikke på grundstrukturen - da genkendelsesglæden er stor for de små. Holdet udføres med den holdning, at vi skal være gode rollemodeller for vores børn, og gymnastikken har derfor fokus på, at vi som forældre er lige så aktive som vores børn i løbet af timen.

Inden sæsonen er omme, kan vi alle med sikkerhed synge fællessange, balancere, hoppe, trille, slå kolbøtter og helt sikkert også grine. Jeg glæder mig til at byde alle børn, forældre eller bedsteforældre velkommen til en ny sæson

Instruktør: Alicia Werdal Hansen   
Kontakt: Jeanette tlf. 4223 1449


Tid og sted: Tirsdag 17.15-18.15  i Holluf Pile-Hallen.

Yderligere oplysninger, se her.
Bliv medlem
Skriv til os
Bliv medlem
Holluf Pile Tornbjerg Idrætsforening | HPTI | Nøglens Kvarter 12 - 5220 Odense SØ | CVR-nr. 30772326